Horsens State Prison Motorcycle Festival
Horsens State Prison Motorcycle Festival
Horsens State Prison Motorcycle Festival
Horsens State Prison Motorcycle Festival

Arrangørerne bag den ambitiøse ”Horsens State Prison Motorcycle Festival” har besluttet at nedlægge festivalen efter kun 3 år, selvom det i ´17 var den økonomiske bedste festival siden starten.

 

”Vi har måske lagt musik-nivauet for højt med Rammstein, Twisted Sister, DAD og over 20 andre fede bands i forhold til det, som motorcykelfolket sætter pris på. Samtidig er vi i konkurrence med en række motorcykeltræf, hvor MC-foreningerne sælger øl til 10-15 kr. og med gratis, eller en meget beskeden entré. Udgiftsmæssigt er der meget stor forskel på en festival og et klubtræf” – siger direktøren Claus Visbye for Horsens & Friends, der har været arrangører af festivalen.

 

”Vi har mødt en masse dejlige mennesker, udstillere og importører gennem de 3 år, men når vores store festival-forbillede i Fakersee i Østrig med årligt 135.000 motorcyklister ikke tilnærmelsesvis kan blive én realitet, så vil vi hellere satse udelukkende på det som Horsens & Friends er god til, store koncerter og shows. Vi vil også gerne takke alle de brave folk som har bakket festivalen op gennem årene” slutter Claus Visbye

 

Se alle de dejlige billeder fra 2017 festivalen på Facebook

Tainted Lady

Tainted Lady

Torsdag 13.00-14.00

Tainted Lady er et uforfalsket, energisk rockband fra Danmark bestående af fem passionerede musikere i midt-tyverne.

Torsdag 13.00-14.00

Tainted Lady er et uforfalsket, energisk rockband fra Danmark bestående af fem passionerede musikere i midt-tyverne. Efter tilføjelsen af britiske sanger Michael Catton i 2015, har Tainted Lady samarbejdet med musiker og producer Søren Andersen (Glenn Hughes, Electric Guitars) – og nu er de klar til at udgive deres debutalbum “How The Mighty Have Fallen” den 26. maj 2017 gennem Mighty Music.

Med inspiration fra bands fra forskellige æraer af rock som Deep Purple, Aerosmith og  The Beatles, er bandets mål altid at finde nye unikke måder at arrangere og forfine deres old-school spillestil, for at give sangene så meget personligt præg som muligt. Med blandingen af Cattons karakteristiske vokal, dobbeltguitarsoloer og store 70’er inspirerede vokalharmonier  udtrykker de fem medlemmer kompromisløst deres tanker igennem deres sangtekster, og de er aldrig bange for at sige deres mening – Søren Andersen beskrev af samme grund musikken med ordet “rebel-rock”.

“How The Mighty Have Fallen” blev skrevet og indspillet i 2016 og er resultatet af intense sessions, hvor bandet endte med at skrive over 35 sange, før de endelig ankom til de ti sange på albummet. Med live-produktion er bandets energiske live-optrædener og attitude blevet fanget i sin reneste form. Gruppens kerne har holdt sammen siden de var teenagere, der spillede på soveværelset og drømte om en dag at udgive et fuldlængde album. Sidste år skrabede de alle deres penge sammen og gjorde drømmen til virkelighed i Medley Studios med Søren Andersen.

Vokalist Michael Catton omkring titlen “How The Mighty Have Fallen”:
“Titlen kommer fra en af vores sange, der ironisk gør grin med den manglende originalitet i rockgenren i dag, især blandt de etablerede rockbands. Men vi fandt ud af, at titlen afspejler egentlig mange af sangteksterne på albummet, hvor der er et generelt tema af det etablerede vs. det anti-etablerede, det nye vs. det gamle. Samtidigt passer  titlen efter vores egen mening fint på verdens tilstand i 2017.”

Michael Catton blev hevet på scenen for at synge med Steel Panther til deres danske koncert sidste år, og han endte med at synge backing vokal på deres seneste album. Tainted Lady har turneret hele Danmark i de seneste år, hvor de også har spillet større lokale festivaler såsom Jelling Musikfestival, Fredericia Rock og Rock Under Broen. De fik også muligheden for at varme op for bl.a. Pretty Maids og Electric Guitars. I øjeblikket planlægger de en omfattende turné i Danmark og Europa i løbet af 2017-18, og efter udgivelsen af deres album, er Tainted Lady klar til at sætte deres klare fodaftryk på den moderne rock scene.

Thrane.nu